Aflyst

Foredrag om Kim larsen Af Jan Eriksen
april 15 kl. 19:00 - 23:55
Gudbjerg Forsamlingshus, Byvej 44, 5892 Gudbjerg
Alm. Billet (Ikke medlem)
Salg slutter: fredag, 23. oktober kl. 17:59
kr. 150,00 + gebyr
Salg lukket
Billet (Husstand medlemskab)
Salg slutter: torsdag, 22. oktober kl. 23:55
Køb kræver medlemskab billet: Husstand medlemskab 2020
kr. 100,00 + gebyr
Salg lukket
Billet (Personlig medlemskab)
Salg slutter: torsdag, 22. oktober kl. 23:55
Køb kræver medlemskab billet: Personligt medlemskab 2020
kr. 100,00 + gebyr
Salg lukket
En hyldest til Kim Larsen på hans fødselsdag!

Foredrag med Jan Eriksen (Læs beskrivelsen her under), samt Kim larsens musik på Jukeboxen efter foredraget. 

Der vil være mulighed for at købe Øl, Vand og Vin til favorable priser i baren før, under og efter foredraget.  

Kim Larsen blev den indtil videre største danske folkekunstner nogensinde. Han skabte musikalsk bro mellem indtil flere generationer. Han var en nutidig Dirch Passer, Elvis Presley og Grundtvig i samme person. Hvad skabte den enorme succes? Hvorfor lige ham? Hvordan havde Kim Larsen det selv med sin succes? Hvad drev Kim Larsen?

Det var i 1949 eller cirka deromkring, Kim Larsen kom til verden i en stuelejlighed i Sølvgade i København. Senere flyttede han med sin mor og bror til Nordvestkvarteret i København. Han fandt sin vækkelse på Askov Højskole og nåede at arbejde to år som lærer, inden Christianshavn og musikken bragte ham sammen med resten af Gasolin’. Det førte til en karriere som solist, der i begyndelsen af 80’erne bragte ham omkring New York, hvor han fik idéen til ‘Midt om natten’.
Senere flyttede han til Fyn, hvor han opnåede sin tredje musikalske ungdom med bandet Kjukken.

I foredraget taler Jan Eriksen om Kim Larsens betydning, hans kampe, hans nederlag og selvfølgelig hans mange succeser. Han taler også om Kim Larsens mindre kendte sider. Ligeså vel som Kim Larsen var en stor ynder af dansk vise- og revykunst, var han i besiddelse af en stor litterær interesse, der gennemsyrer alle hans plader.

Journalist og forfatter Jan Eriksen har flere gange interviewet Kim Larsen, hans musikervenner og andre omkring ham. Han har anmeldt Kim Larsen og Kjukkens koncerter og plader i alt mere end 20 gange.

“Jeg troede at jeg kendte Kim Larsen. Sådan tænkte jeg lidt da jeg satte mig for at høre på foredraget ”Masser af Succes” med journalist og forfatter Jan Eriksen. Efter foredraget havde min viden om den folkekære sanger, som vi desværre mistede sidste år, så absolut nået et højere niveau. Jan delte rundhåndet ud af sin store viden om Kim Larsen. Vi kom både rundt om den musikalske men også den mere private side af Kim Larsen. Og det var både nederlagene og succeserne vi hørte om.

Jeg tror, at alle foredragsdeltagere gik fra foredraget med en ny viden om Kim Larsen.

Det er et foredrag jeg varmt kan anbefale”

 - Lars Thomsen bibliotekar Aabenraa Bibliotek